Grundtræning


Grundtræning - lydighed


Dette hold forudsætter ikke at du har deltaget på hvalpeholdene, men det kan være en fordel hvis du har.

De øvelser der er brugt gennem hvalpetræningen forstærkes og udbygges til glæde for både hund og fører.


Tidspunkt: Endnu ikke fastlagt - tidspunkt oplyses ved tilmelding.


Formål med træningen

Gennem den indledende hvalpetræning har vi fået færten af det gode samarbejde og det sociale sammen med hunden samt fået etableret et samtalemønster baseret på et godt og solidt tillidsforhold.

På dette hold udvider vi redskaberne til en forbedret kontakt og socialisering med din hund. Formålet er at styrke din hunds generelle lydighed i hverdagen gennem positiv forstærkning og udvalgte øvelser, hvor hunden får sat de små grå på opgaver og selv lærer at tage initiativer baseret på dit eget kropssprog. Jo sjovere hunden har det gennem at gøre hvad du ønsker, desto bedre for begge parter. Forbered dig på en ny verden af sjove, underholdende og krævende øvelser - og ikke kun for hunden!


Hvad laver vi på holdet


På hvalpeholdet stræber vi efter kontakt, forståelse og samarbejde gennem

  • Kontakt og samarbejdsøvelser
  • Initiativ
  • Krops- og selvkontrol
  • Belønningshåndtering
  • Være i ro
  • "Hilse" 
  • (udvidet) Lydighed (Indkald, dæk, sit, stå mm.)
  • Indtage plads
  • Aktivering



Er der nogle problemstillinger tager vi også dem op.

Det kan f.eks. være "alene hjemme", andre dyr, børn eller hvad jeres hverdag  måtte byde på af udfordringer.


Vi siger vel mødt til alle deltagere.



Grundtræning

for alle hunde

over 6 mdr.

Om Muskelbasserne


Muskelbasserne er en hundetræningsklub med plads til alle racer.

Vi træner efter holistiske principper og tollerer ikke brug af afstraffelse af hundene hverken fysisk eller psykisk.


Alle hunde kan og bør trænes, til gavn og glæde for både hund og fører.

Kontakt os


Muskelbasserne

4220 Korsør


Tlf. :  28 56 17 08

Tlf.:   26 43 43 83

E-mail:  info@muskelbasserne.dk

Web:  www.muskelbasserne.dk

Webmaster@muskelbasserne.dk

Copyright @ All rights reserved